Stedet, hvor nytænkere skaber nyt

Gå på oplevelse i et fantastisk hus, med et innovativt arbejdsmiljø der giver nye relationer og ideer til motiverede mennesker og virksomheder.

Én mand, én vision

Tidligere rektor på Handels- og Ingeniørhøjskolen, Aage Erhardtsen og lokale erhvervsfolk havde en vision om at skabe et innovativt iværksættermiljø i Herning. Et sted som forenede det praktiske erhvervsliv med de teoretiske, men også innovative iværksættersjæle udklækket fra uddannelserne på den anden side af vejen. Derfor blev det første spadestik taget i 2002 til det, der skulle blive de stilfulde rammer for denne fusion mellem erhvervslivet og innovationen.

Visionen blev velmodtaget af Hernings erhvervsliv, og i 2007 måtte der udvides for at have plads til husets beboere. Innovatorium fik sit navn, som betyder ”stedet, hvor nytænkere skaber nyt”.

Innovativt miljø og kultur under ét tag

Innovatorium er for mange etablerede virksomheder en god base, hvorfra de kan drive en sund forretning i funktionelle og hyggelige rammer. Her er der plads til, at nystartede firmaer eller kreative folk med gode ideer kan få deres hjertebarn til at vokse. Erhvervsrådet og Erhvervshus Midtjylland er nogle af de virksomheder i huset, som hjælper med at fremme udviklingen for Innovatoriums iværksættere.

I Innovatorium gøres der meget for, at alle føler sig velkomne. En gang i kvartalet afholdes der Business Breakfast, hvor nye virksomheder bliver præsenteret for husets andre beboere. Under morgenmødet netværkes der på kryds og tværs ved bordene. Desuden arrangerer vi flere sociale tiltag for husets beboere, som fx sommerfest, julefrokost osv.

Mere end bare et kontor

I Innovatorium får du ikke bare et kontor. Du får arbejdsatmosfære, som giver dig de optimale rammer for en god arbejdsdag. Dit kontor indretter du selv, så det passer til din stil og smag.

Innovatorium tilbyder alt, som får den administrative hverdag til at fungere for dig, fx kopimaskiner, post service eller hurtigt internet. Og har du brug for at afholde forretningsmøder, booker du bare et af vores mange mødelokaler.

Det er også muligt at booke lokaler til de uformelle møder som du tager over en kop kaffe, eller til de lidt større arrangementer, hvor du skal bruge en projektor eller plads til flere mødedeltagere. Er du i tvivl om noget, er der altid hjælp at hente i receptionen.

Professionel sparring dagen lang i Atrium

I hjertet af Innovatorium finder du Atrium. Her sætter husets beboere og gæster dagligt deres fødder, når de går til deres kontorer, møder eller ned for at fylde kaffekopperne. I Atrium er der ’højt til loftet’. Omgivet af pulserende virksomheder med direkte adgang og udsigt ned til ’den centrale banegård’.

Ofte kan du få professionel sparring, imens du spiser sundt og inspirerende mad. I frokostpausen mødes husets beboere, og der bliver snakket frit over bordene, og det kan være om alt fra faglige udfordringer, nye tiltag eller udvidelse af sit netværk.

Iværksætteri på højt plan

Innovatorium giver særlige rammer, som gør det mere effektivt at opstarte nye virksomheder.

Foruden sparring og iværksætterhjælp fra Erhvervsrådet og Erhvervshus Midtjylland, har Aarhus Universitets Business Factory til huse i Innovatorium. Dette fællesskab er for iværksætterspirer, som sammen med deres studie, vil teste deres ideer og forretningspotentiale – og måske starte egen virksomhed. Historikken og succesraten er stor gennem de seneste 5 år, og synergien mellem Innovatoriums lejere og de studerende giver begge parter stor værdi. Spørg efter Wall of Fame og se de gode succeser.

Det siger vores beboere om Innovatorium

DSV_Ivan_181120-700x700px

”Da Air & Sea divisionen i 2019 besluttede igen at åbne en lokal afdeling i Herning, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle ligge i Innovatorium. Faktisk blev beslutningen taget på 5 minutter. Her i huset har vi faciliteter, der er mindst lige så gode som de store afdelinger af DSV. Her skal man ikke tænke på alt det praktiske og administrative – vi kan bare være effektive og bruge vores tid på forretningen, og det er noget der giver værdi!”

Ivan Sommer Akselsena
Branch Manager, DSV Air & Se
Freightsolution_Andre_181120-700x700px

”Innovatorium har et fedt miljø, som ikke er som andre steder. Vi forventede, at her ville være en masse sparring og netværk, og det er der virkelig! Vi bruger meget den gode sparring der er tilgængelig her i huset hos Erhvervsrådet og Erhvervshuset, og netværksarrangementerne i Innovatorium er bare helt fantastiske - især Business Breakfast. Her er netværk overalt. Bare det daglige møde ved kaffemaskinen styrker netværket og gør, at man hele tiden møder nye mennesker.”

André Lundberg Pedersen
Co-Founder, FreightSolution ApS
Studievalg_Majbritt_191120-700x700px

”Det var langt fra tilfældigt, at vi valgte Innovatorium, da vi skulle finde nye kontorlokaler. Vores vejledning til kommende studerende er uafhængig og det må vores placering også gerne afspejle. Desuden er vi kun få medarbejdere, så det betyder meget at være en del af noget større og møde andre i hverdagen. Det giver godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde og inspiration. Man kan mærke livet i huset – og her kan ALT lade sig gøre. Der er virkelig meget Herning-ånd i det her sted.”

Majbritt E. Ammitzbøll
, Centerleder, Studievalg Danmark
RisbjergRelation_Charlotte_181120-700x700px

"Da jeg valgte at blive selvstændig tilbage i 2008, vidste jeg, at jeg ikke skulle sidde derhjemme alene. Jeg henter min energi fra samværet med andre mennesker, og derfor var det naturligt at vælge Innovatorium som stedet at starte min virksomhed. Jeg har aldrig overvejet at flytte herfra, og jeg bliver her så længe de formår at bibeholde og videreudvikle det særlige fællesskab omkring det at være lejer her. Kombinationen af det sociale, det faglige og det innovative giver en særlig DNA, som udvikler relationer og får Innovatorium til at adskille sig positivt fra andre kontorfællesskaber.”

Charlotte Risbjerg
Mediator, RisbjergRelation
SpickerSpicker_Annette_181120-700x700px

”Innovatorium skaber et sikkert og professionelt fundament, når man vælger at springe ud som selvstændig. For mig betyder denne trygge base, at jeg kan koncentrere mig om at performe i min virksomhed. Med de mange gode og inspirerende rum og faciliteter i Innovatorium - og god plads til alle – føler jeg næsten, at alle 10.000 m2 er mine egne.”

Annette Spicker Bruhn
Indehaver, SpickerSpicker - Nøglebundtet.dk
Arkitec_Aksel_2018-700x700px

”Vi har været i Innovatorium siden 2005 og faktisk har vi tegnet etape 2 af huset, som blev bygget i 2007. Udsigten og lyset her betyder rigtig meget for os og vores arbejde som arkitekter. Vi nyder godt af den fleksibilitet, som Innovatorium giver til at udvide eller indskrænke vores kontorareal efter behov. Alle de eksterne møder og events som også er i huset, giver et stort flow af mennesker, og især som nystartet virksomhed fik vi en del nye kunder på den konto.”

Aksel Fyhn
Administrerende direktør, ​Arkitec as
Convey_Nicolai_191120-700x700px

”I Innovatorium får vi de professionelle rammer, der gør at man som lille virksomhed har faciliteter, som var man en større virksomhed. Vi bruger netværket herude meget, og fordi man kender hinandens virksomheder og kompetencer i huset, kan vi trygt sende en opgave videre, hvis vi får en forespørgsel, der ligger udenfor vores felt. Det gode netværk kommer ikke mindst på grund af de sociale arrangementer – vi er især glade for sommerarrangementerne og julefrokosten.”

Nicolai M. Olesen
Direktør / Partner, Convey ApS