Forside / Om huset
Stedet, hvor nytænkere skaber nyt
Gå på oplevelse i et fantastisk hus, med et innovativt arbejdsmiljø der giver nye relationer og ideer til motiverede mennesker og virksomheder.
Én mand, én vision
Tidligere rektor på Handels- og Ingeniørhøjskolen, Aage Erhardtsen og lokale erhvervsfolk havde en vision om at skabe et innovativt iværksættermiljø i Herning. Et sted som forenede det praktiske erhvervsliv med de teoretiske, men også innovative iværksættersjæle udklækket fra uddannelserne på den anden side af vejen. Derfor blev det første spadestik taget i 2002 til det, der skulle blive de stilfulde rammer for denne fusion mellem erhvervslivet og innovationen.
Visionen blev velmodtaget af Hernings erhvervsliv, og i 2007 måtte der udvides for at have plads til husets beboere. Innovatorium fik sit navn, som betyder ”stedet, hvor nytænkere skaber nyt”.
Innovativt miljø og kultur under ét tag
Innovatorium er for mange etablerede virksomheder en god base, hvorfra de kan drive en sund forretning i funktionelle og hyggelige rammer. Her er der plads til, at nystartede firmaer eller kreative folk med gode ideer kan få deres hjertebarn til at vokse. Erhvervsrådet og Erhvervshus Midtjylland er nogle af de virksomheder i huset, som hjælper med at fremme udviklingen for Innovatoriums iværksættere.
I Innovatorium gøres der meget for, at alle føler sig velkomne. En gang i kvartalet afholdes der Business Breakfast, hvor nye virksomheder bliver præsenteret for husets andre beboere. Under morgenmødet netværkes der på kryds og tværs ved bordene. Desuden arrangerer vi flere sociale tiltag for husets beboere, som fx sommerfest, julefrokost osv.
Mere end bare et kontor
I Innovatorium får du ikke bare et kontor. Du får arbejdsatmosfære, som giver dig de optimale rammer for en god arbejdsdag. Dit kontor indretter du selv, så det passer til din stil og smag.
Innovatorium tilbyder alt, som får den administrative hverdag til at fungere for dig, fx kopimaskiner, post service eller hurtigt internet. Og har du brug for at afholde forretningsmøder, booker du bare et af vores mange mødelokaler.
Det er også muligt at booke lokaler til de uformelle møder som du tager over en kop kaffe, eller til de lidt større arrangementer, hvor du skal bruge en projektor eller plads til flere mødedeltagere. Er du i tvivl om noget, er der altid hjælp at hente i receptionen.
Professionel sparring dagen lang i Atrium
I hjertet af Innovatorium finder du Atrium. Her sætter husets beboere og gæster dagligt deres fødder, når de går til deres kontorer, møder eller ned for at fylde kaffekopperne. I Atrium er der ’højt til loftet’. Omgivet af pulserende virksomheder med direkte adgang og udsigt ned til ’den centrale banegård’.
Ofte kan du få professionel sparring, imens du spiser sundt og inspirerende mad. I frokostpausen mødes husets beboere, og der bliver snakket frit over bordene, og det kan være om alt fra faglige udfordringer, nye tiltag eller udvidelse af sit netværk.
Iværksætteri på højt plan
Innovatorium giver særlige rammer, som gør det mere effektivt at opstarte nye virksomheder.
Foruden sparring og iværksætterhjælp fra Erhvervsrådet og Erhvervshus Midtjylland, har Aarhus Universitets Business Factory til huse i Innovatorium. Dette fællesskab er for iværksætterspirer, som sammen med deres studie, vil teste deres ideer og forretningspotentiale – og måske starte egen virksomhed. Historikken og succesraten er stor gennem de seneste 5 år, og synergien mellem Innovatoriums lejere og de studerende giver begge parter stor værdi. Spørg efter Wall of Fame og se de gode succeser.